Fægteklubben

Aramis Dragør

Vedtægter

§ 1  Navn og hjemsted

Stk. 1.
Klubbens navn er Fægteklubben Aramis Dragør.

Stk. 2.
Klubben er stiftet 24. maj 2016 og har hjemsted i Dragør Kommune.

§ 2  Foreningens formål

Stk. 1.
Klubbens formål er at udbrede kendskabet til moderne sportsfægtning, at tilbyde klubbens medlemmer mulighed for at udøve sporten med udgangspunkt i fleuret- og kårdefægtning samt at give medlemmerne mulighed for stævnedeltagelse gennem klubbens medlemskab af Dansk FægteForbund.

Stk. 2.
Klubben har som mål at kunne tilbyde så mange som muligt muligheden for at dyrke sporten.

Stk. 3.
Klubben vil arbejde for at fællesskab, frivillighed, kvalitet og glæde er gennemgående værdier i klubbens virke.

Stk. 4.
Klubbens ledelse vil i det daglige arbejde på at øge klubbens rummelighed ved løbende at forbedre klubbens læringsmiljø, struktur og kommunikation for både alder, køn, etnicitet og fægteniveau.

§ 3  Foreningens medlemskab af organisationer m.v.

Stk. 1.
Foreningen er tilsluttet Dansk Fægte-Forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og er underlagt disses love og bestemmelser.

§ 4  Medlemskab og kontingent

Stk. 1.
Alle, der har interesse for fægtning, kan optages som medlem i klubben.

Stk. 2.
Indmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer med angivelse af, om man ønsker aktivt eller passivt medlemskab. Man betragtes som medlem, når første kontingent er betalt.

Stk. 3.
Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer med 14 dages varsel inden udgangen af kontingentperioden.

Stk. 4.
Aktivt medlemskab giver adgang til alle klubbens faciliteter og øvrige arrangementer. Passivt medlemskab giver som udgangspunkt ikke adgang til klubbens faciliteter og øvrige arrangementer.

Stk. 5.
Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen på baggrund af oplæg fra bestyrelsen. Kontingentet fastsættes for et år ad gangen. Kontingentet opkræves forud hvert halvår. Kontingent for passive medlemmer opkræves forud i januar og dækker et års medlemsskab.

Stk. 6.
Medlemmer kan ekskluderes fra foreningen af bestyrelsen ved ¾-flertal eller ved generalforsamlingen ved almindeligt flertal. I sager om eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen eller generalforsamlingen træffer sin afgørelse. Såfremt beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen, har medlemmet altid krav på at sagen afgøres endeligt på førstkommende generalforsamling som et særligt punkt på dagsordenen.

Stk. 7.
Kontingentrestance i mere end tre måneder medfører automatisk udmeldelse af klubben. Restance opstår, når et medlem ikke har betalt kontingent ved udgangen af forfaldsmåneden.

§ 5  Generalforsamling

Stk. 1.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Stk. 2.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af 1. kvartal og indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved e-post til alle aktive og passive medlemmer og ved opslag på klubbens hjemmeside.

Stk. 3.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Dagsorden, det reviderede regnskab og evt. indkomne forslag fremsendes via e-post til medlemmerne, sådan at dette er medlemmerne i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Stk. 4.
Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Alle, der har adgang til generalforsamlingen, har også taleret.

Stk. 5
Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, dog undtagen medlemmer under 15 år. Stemmeret for medlemmer under 15 år opnås ved repræsentation af familiemedlemmer over 15 år. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. 

Stk. 6.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling har som minimum følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Valg af stemmetællere.
  4. Bestyrelsens beretning.
  5. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab.
  6. Forelæggelse og godkendelse af budgetforslag for det kommende år.
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Behandling af indkomne forslag.
  9. Valg af formand i lige år
  10. Valg af kasserer i ulige år.
  11. Valg af to ordinære bestyrelsesmedlemmer i ulige år.
  12. Valg af et ordinært bestyrelsesmedlem i lige år.
  13. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for et år ad gangen.
  14. Valg af revisor og revisorsuppleant for et år ad gangen.
  15. Evt. nedsættelse af udvalg
  16. Evt.

Stk. 7.
Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede forhandlingerne. Denne bør, hvis muligt, ikke være medlem af bestyrelsen.

Stk. 8.
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindeligt stemmeflertal jf. dog § 11 stk. 1 og § 12 stk. 1 Hvis det ønskes af et eller flere medlemmer, skal beslutninger træffes ved skriftlig stemmeafgivelse.

Stk. 9.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. Når mindst 1/5 af medlemmerne stiller skriftlig begrundet krav om ekstraordinær generalforsamling, skal bestyrelsen indkalde hertil. Bestyrelsen skal indkalde til afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling inden en måned fra modtagelse af begæringen. For så vidt angår krav til indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.

Stk. 10.
Referat fra generalforsamlingen skal godkendes af dirigenten før offentliggørelse blandt medlemmerne. Offentliggørelsen sker pr. e-post indenfor en måned efter afholdelse af generalforsamlingen.

§ 6 Foreningens daglige ledelse

Stk. 1.
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen.

Stk. 2.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og ordinære bestyrelsesmedlemmer umiddelbart efter generalforsamlingen. Ved samme lejlighed aftales det førstkommende bestyrelsesmøde.

Stk. 3.
For at være valgbar til klubbens bestyrelse skal personen være fyldt 15 år. For at være valgbar til posterne som kasserer og formand skal personen være fyldt 18 år.

Stk. 4.
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af medlemmerne er til stede.

Stk. 7.
Formanden leder bestyrelsens forhandlinger og ved dennes forfald næstformanden.

Stk. 8.
Formanden drager omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger/beslutninger. Der skal udsendes bestyrelsesreferater til offentliggørelse blandt klubbens medlemmer pr. e-post senest 1 måned efter afholdte bestyrelsesmøder. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægten.

§ 7  Regnskab og revision

Stk. 1.
Foreningens formue skal anbringes i et pengeinstitut.

Stk. 2.
Regnskabsåret er 1. januar – 31.december.

Stk. 3.
Revisorpåtegnet regnskab offentliggøres jf. §5 stk. 3

Stk. 4.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 8  Tegningsregler

Stk. 1.
Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen dog af formanden og kassereren i forening.

Stk. 2.
Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og netbank til foreningens bankkonti hver for sig i forbindelse med foreningens normale, daglige drift. Ved økonomiske dispositioner over 20.000 kr. kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. 

Stk. 3.
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal låneoptagelse på mere end 30.000 kr. godkendes af generalforsamlingen.

§ 9 Hæftelse

Stk. 1.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§ 10   Rettigheder til materiale i klubbens regi

Stk. 1.
Alt materiale og rettigheder til materiale, der er på klubbens hjemmeside, uanset om det er lavet af lønnede eller ulønnede medarbejdere/medlemmer tilhører Fægteklubben Aramis Dragør.

Stk. 2.
Samme regler er gældende for alt materiale udarbejdet i klubbens regi – Lay-out, skriftligt materiale, hjemmeside, klubblad, papir mv.

Stk. 3.
Samme regler er gældende for alt udstyr, møbler mv. som, med mindre andet er aftalt, er stillet til rådighed, for klubben.

§ 11  Vedtægtsændringer 

Stk. 1
Vedtægtsændringer kan vedtages på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 12  Opløsning

Stk. 1.
Klubben kan kun opløses efter vedtagelse på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum. Til begge generalforsamlinger kræves 2/3-flertal.

Stk. 2.
Opløses klubben tilfalder dens midler og udstyr Dansk Fægte-Forbund.

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 24. maj 2016

Dirigent: Martin Wiuff

Referent: Claus Lyder

 

 




Nyheder

Thumbnail Lørdag den 7. okt. 2017 var fægterne i Gilleleje for at fægte henholdsvis MM Vision Cup (de unge)...
Thumbnail Sæsonens første ranglistestævne resulterede i medaljer til fægterne fra Fægteklubben Aramis Dragør.
Thumbnail Så har Dansk Fægte-Forbund offentliggjort den samlede stilling efter weekendens runde i...
Frivillig fredag 2017
25. august 2017
Thumbnail Fredag den 25. august 2017 stod klubben klar på havnepladsen i Dragør Gamle Havn. Vores faste...

Træningssted
Brugtmarked
Forbund
Sponsorer
sponsorroller

Fægteklubben Aramis Dragør
Formand Lars Peter Olsen
Harevænget 49
2791 Dragør

 

Cvr. nr. 37765821

 

Mobil +45 2224 1685 - Formand Lars
Mobil +45 5042 1897 - Træner Johannes

 

info@aramis-faegtning.dk

Bankforbindelse

BankNordik
Reg.nr. 6508
Kontonr. 3061532527

Genveje

Medlemsskab

Træningstider

 

Eksterne links

Ranglister


Copyright © 2017 Fægteklubben Aramis Dragør. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU General Public Licensen.